Strandhuses Fødselsdags

 

 


 

 

 

Fødselsdage skal holdes – for børn skal fejres – også med deres børnehavevenner.

Det kan gøres på mange måder.

I Strandhuse Børnehave skal vores børn opleve fødselsdage som en tradition, der bygger videre på det fællesskab, vi på andre måder arbejder med på stuen/i huset.

Det er et fælles ansvar for os og jer som forældre.

 

Bestyrelse og personale anbefaler følgende ramme for vores fødselsdage:

 

Fødselsdage kan holdes i børnehaven eller I kan invitere os hjem – I bestemmer hvad der passer bedst for jer og jeres barn. Men det er efter princippet ”Én for alle og alle for én.” Afstem dag og indhold med stuen.

 

Hver stue har deres fødselsdagstradition, der sætter barnet i centrum. Den kan variere, så spørg på stuen.

 

Holder I det her…

… kan I vælge, om I har mulighed for at deltage eller stuen selv skal holde fødselsdagen.

I medbringer en kage, boller, frugt, grønt, is eller frokost. Alt efter hvad, holdes fødselsdagen til frokost eller frugt.

Stuen har lavet en fælles gave til jeres barn.

 

Holder I det hjemme….

… er det jer der bestemmer indholdet af dagen. Børnene har ofte en ganske særlig fødselsdagsforståelse – som godt må udfordres. Her er jeres barn vært for børnehavevennerne og de er gæster i et andet hjem, med hvad det indebærer af ”plí”.

Børnehaven har stadig ansvaret for børnenes ve og vel, og der kan være sikkerhedsregler vi skal følge.

Stuen har lavet en fælles gave til jeres barn.

 

Holder I det hjemme for de bedste venner…

Henstiller vi til at det sker i weekends og altså helt væk fra børnehavens regi.

Brug adresselisten til invitationer og send dem privat.

 

Husk børn elsker slik – men sundt er det jo ikke – så begræns mængden

Gaven er altid en fælles gave fra stuen.